Føler du dig fanget af tanker om krop, mad og vægt?
Er negative tanker om krop, mad og vægt dominerende i dit liv? Er du plaget af angsten for at tage på i vægt og planlægger din dag omkring kalorieindtag og forbrænding? Kommer tankerne og de handlinger, som følger med, til at stå i vejen for andre ting, der er vigtige for dig? Har du f.eks. oplevet at sige nej til sociale arrangementer på grund af frygt for, hvad der bliver serveret? Har du en følelse af at stå alene med dine udfordringer?
Du er ikke alene.
Mange kæmper med et kompliceret forhold til kroppen og til det at spise. For nogle bliver maden et redskab til at opnå kontrol og håndtere svære følelser, snarere end en kilde til næring og nydelse. Hvad enten det drejer sig om restriktiv spisning eller episoder med overspisning, kan måden man forholder sig til mad på, udvikle sig til at dominere hele tilværelsen. Se min blog for en uddybelse
Det er muligt at ændre dette.
Få forståelse for spiseforstyrrelsen gennem narrativ terapi
Sammen udforsker vi de fortællinger, du har med dig, og som påvirker dit forhold til mad, krop og vægt. Ofte kan disse fortællinger føles som styrende kræfter i dit liv. Når negative tanker om krop, mad og vægt dominerer, kan det være med til at skabe en negativ selvfortælling. Nogen kalder denne selvfortælling for spiseforstyrrelsen. I narrativ terapi arbejder vi med at eksternalisere spiseforstyrrelsen, hvilket betyder, at vi adskiller den fra dig som person. På den måde bliver det lettere at se, at spiseforstyrrelsen er noget, du oplever – ikke noget, du er. Vi identificerer de små sprækker i den dominerende fortælling, der giver os adgang til alternative og mere styrkende historier om dig selv og dit liv.
Tag magten tilbage
Ved at eksternalisere spiseforstyrrelsen og betragte den som en ydre kraft, kan du begynde at tage magten tilbage. I stedet for at lade den styre dine valg og tanker, kan du gradvist finde nye måder at forholde dig til mad, vægt og krop på. Eksternalisering hjælper dig med at se, at du ikke behøver at være bundet af de negative fortællinger og handlinger, der kommer med spiseforstyrrelsen. Sammen arbejder vi på at skabe en ny fortælling, hvor du tager styringen i dit eget liv. Det handler om at genvinde friheden til at vælge det liv, du ønsker at leve.
Tag skridtet ad nye stier
Er du klar til at tage skridtet og træde ad nye stier, hvor der er plads til at finde styrken i dig selv og tage kontrol over din situation? Kontakt en af os i dag for en uforpligtende samtale om, hvordan vi kan hjælpe dig med at skabe et liv, hvor tanker om mad og vægt fylder mindre. Ved at tage denne beslutning får du mulighed for at genvinde friheden til at leve, som du ønsker.