Gruppeterapi

Er du styret af tanker om mad og vægt? Så er dette gruppeforløb muligvis noget for dig. Jeg har indgået et samarbejde med min søde kollega psykolog Caroline Grimnes, som jeg har lært at kende i Foreningen for spiseforstyrrelser og selvskade. Gruppeforløbene tager afsæt i den narrative metode, og foregår i vores hyggelige lokaler i Holte. Meget snart vil der også være et gruppeforløb for pårørende til unge ramt af en spiseforstyrrelse – se nedenfor:  

Gruppeforløbet Styret af tanker om mad og vægt 

Oplever du en kritisk stemme, som fortæller dig at du ikke er god nok, pæn nok, tynd nok osv.? 

Får du en følelse af kontrol gennem mad, og oplever skamfuldhed over at miste denne kontrol? 

Oplever du at være styret af angsten for at tage på i vægt? Hvilket kan betyde:

  • At du har mange regler i forhold til hvad du må spise, 
  • At du holder nøje regnskab over kalorier og forbrænding
  • At hyppige vejninger er en del af din hverdag
  • At du jævnligt tjekker dit spejlbillede
  • At du er nødt til at kompensere for indtag af mad ved at dyrke meget motion, kaste op eller tage afføringsmidler

Måske oplever du at det kan være svært at tale med andre om dine udfordringer?

se også gerne min blog for en uddybelse

fastlåst på vægt med målebånd

Hvad kan en gruppe hjælpe med

Det er vores erfaring, at det kan være hjælpsomt at mødes med ligesindede i gruppeforløb. I gruppen for du mulighed for at mødes med andre som deler dine udfordringer og gennem fælles spejling og erfaringsudvekslinger hjælper vi hinanden på vej.

Ved at høre hinandens historier oplever mange at følelsen af at stå alene med udfordringerne mindskes, hvilket kan være lindrende. Gruppeforløbet kan desuden føre til en større forståelse for din situation. Med denne forståelse fører øget indsigt i det som er svært, hvordan det er opstået og hvordan det bliver vedligeholdt. Igennem det at få øje på nogle mønstre, kommer du også tættere på dine handlemuligheder og håb for fremtiden.   

Forløbet består af

En visiterende for-samtale, to individuelle samtaler a en times varighed, som placeres i starten af forløbet og afslutningsvis, samt 8 gruppegange a to timers varighed.

Gruppen består af 5-7 deltagere. Forløbet faciliteres af Caroline og jeg

Forløbet koster 6900 kr. som kan betales i tre rater over de tre måneder forløbet afvikles.

 

Praktisk

Mine lokaler er placeret på Østerbro og i Birkerød, og vi kan også mødes online på f.eks. Zoom.

Du kan læse mere om mig her. Du kan også bruge denne kontaktformular, og så vender jeg tilbage til dig så hurtigt som overhoved muligt.

Jeg svarer dig altid inden 24 timer og har mulighed for en første samtale om højest en uge. Du har også mulighed for at få en telefonisk akutsamtale i dag.

Jeg glæder mig til at møde dig.

Medlem af Dansk psykoterapeutforening

Dansk Psykoterapeutforening, som blev grundlagt i 1993 og repræsenterer psykoterapeuterne i Danmark. Medlemskab forudsætter, at man lever op til en række krav om uddannelse, erhvervserfaring osv. og er således et kvalitetsstempel.