Nogle gange kan livet tage en pludselig drejning, der føles så overvældende, at det kan være svært at navigere alene. Det kan føles som om, man står midt i et uvejr, hvor det er svært at se klart eller finde den rette vej frem. I sådanne situationer kan det være en lettelse at række ud til en professionel. En professionel som kan lytte og hjælpe dig med at bearbejde de tanker og følelser, der fylder mest lige nu.
Jeg kan støtte dig i at genfinde balancen, skabe overblik og tage de nødvendige skridt mod en bedre og mere håndterbar hverdag.
Jeg kan som regel tilbyde dig en samtale allerede samme dag. Det kan enten være en telefonsamtale eller en online videosamtale, alt efter hvad der passer dig bedst. Jeg kan i sagens natur ikke garantere dig en samtale samme dag, men jeg vil gøre mit bedste for at være tilgængelig hurtigst muligt. Da det er vigtigt for mig, at du føler dig hørt og støttet, når du har brug for det. Derfor stræber jeg efter at være fleksibel i forhold til din situation, så vi sammen kan tage hånd om dine udfordringer og finde den bedste vej frem.
Du kan henvende dig om muligheden for en akutsamtale på denne side. Når du har gjort det, vender jeg tilbage til dig snarest. Hvis du vil være sikker på at komme i kontakt med mig hurtigst muligt, kan du også ringe mig op
Bemærk, at jeg lægger et akutgebyr på 25% oven i vores normaltakster, så en akutsamtale koster f.eks. kr. 750/time for en studerende eller pensionist.