Udbrændt efter ferien – udfordringer i familielivet?
Efter en hård ferie med familien kan du måske fantasere om at rejse væk eller at skifte partneren eller familien ud. Selvom tanken kan strejfe én og friste, er det dog sjældent løsningen på de udfordringer i familielivet som gentager sig. Man kan her nemt overse eller ignorere kernen i, og baggrunden for problemerne. Ønsker du at ændre de udfordringer som dukker op igen og igen, er det vigtigt at konfrontere de underlæggende mønstre.
Når vi taler om årsager til gentagne problemer peger pilen ofte i retning af forhold og omstændigheder i den tidlige barndom.
Tilknytningsteorien
Tilknytningsteorien fokuserer på hvordan tidlige forhold mellem børn og omsorgspersoner danner grundlaget for børns følelsesmæssige og sociale udvikling. I voksenlivet vil denne tidlige udvikling påvirke både adfærd samt det sociale- og emotionelle liv.
Her er nogle måder, omsorgspersoner bidrager til ovennævnte udvikling:
- Tryghed og tilknytning: Omsorgspersoner, der kontinuerligt giver kærlig støtte, hjælper børn med at udvikle en tryg tilknytning. Dette tilknytningsmønster er grundlaget for deres følelsesmæssige tryghed og evne til at danne sunde relationer senere i livet
- Emotionel regulering: Gennem omsorgspersonernes egne reaktioner og håndtering af følelser lærer de børn at genkende, forstå og håndtere sine egne følelser. Den voksne kan fx viser, hvordan vedkommende håndterer frustration, og sådan lærer barnet strategier til at håndtere egen frustration
- Social interaktion: Ved at omsorgspersonerne interagere med børnene – leger med dem og engagerer dem i samtaler, udvikles barnets sociale færdigheder. Det kan dreje sig om færdigheder såsom at dele, tage hensyn til andre og løse konflikter.
- Empati og følelsesmæssig intelligens: Omsorgspersoner, der taler om og anerkender følelser – både deres egne og barnets – fremmer empatisk forståelse. Det lærer børnene at forstå egne og andres følelser samt at reagere passende på følelserne
- Sund grænsesætning: Formår omsorgspersoner at markere egne grænser på en tydelig og kærlig måde, oplever børn grænsesætning som ok (ikke ubehageligt). Dette giver desuden en forståelse for sociale normer og at vi som mennesker er forskellige
Er faktorerne ikke tilstrækkelig til stede, får barnet ikke det fundament, hvor de kan udvikle stærke følelsesmæssige og sociale kompetencer. De får dermed en mere utryg tilknytning, og udvikler strategier for at føle sig mere tryg i sociale situationer.
Et mønster som rækker ind i voksenlivet
Mange spændinger og frustrationer kan stamme fra en tilsidesættelse af dig selv, i et håb om at opnå tryghed. Måske du blev en pleaser, bange for at skuffe andre. Måske du undertrykte dine behov, mistede dig selv, fordi du tog dig af dine omsorgspersoners behov og tilpassede dig andre. Måske du er fortsat med samme strategi – også selvom du dræner dig selv, hver gang du ikke får sagt fra.
Ferien med familien kan reaktiverer ubehaget fra barndommen, fordi den indeholder aspekter, som trigger tidligere oplevelser. Ubehaget afhænger af, hvad du har med dig af udfordringer med fx konflikter, frygt for stressadfærd, bristede forventninger, svigt, mv. Listen er lang og medfører for mange følelser af frygt, sorg og ensomhed, selvom man er omgivet af familien.
Ret blikket mod dig selv
Det handler om, at se på sig selv først. Er der nogle af disse træk, du kan genkende, som på hver sin måde er et udtryk for selvundertrykkelse?
- Automatisk og tvangsmæssig bekymring for andres følelsesmæssige behov, mens man ignorerer sine egne
- Overdreven og udadrettet ansvarsfølelse, der er bunder i en overbevisning om, at man skal retfærdiggøre sin eksistens gennem at gøre noget for andre
- Fortrængning af sund selvbeskyttende aggression og vrede
- Tvangsmæssige handlinger ud fra overbevisningerne: ”jeg er ansvarlig for, hvad andre mennesker føler” og jeg må aldrig skuffe nogen”
Ovenstående træk har intet at gøre med bevidste valg. Ingen vågner om morgenen og beslutter, at ”i dag vil jeg lade alle andres behov gå forud for mine egne”. Der er heller ingen, der er født med disse træk. Intet spædbarn har betænkeligheder ved at udtrykke deres følelser af hensyn til andre.
En vej frem mod forandring
Der kan være en tendens til at disse selvfornægtende personlighedstræk flyver under radaren, fordi de minder om deres sunde modstykker: Medfølelse, empati, værdighed, udholdenhed, venlighed, samvittighed osv. Bemærk dog at til trods for lighederne, så indebærer de ikke, at personen undertrykker, hvem han eller hun er, føler eller har brug for.
Der er tale om mestringsstrategier der oprindeligt blev foretaget for at bevare kontakten til dine omsorgspersoner. Dette var essentielt for det lille barns overlevelse, men er det ikke længere. Det handler om at forstå en større sammenhæng mellem følelser, udviklingshistorie og udfordringer – hvor formålet i sidste ende er at opnå selvaccept. Dette fører os frem til din historie, og hvordan den har påvirket dig, så du igen kan sætte dig fri.
