Stress er belastningstilstand, som opstår når krav og forventninger overstiger de ressourcer man har eller oplever at have.
Det er naturligt, at vi bliver stresset når vi fx skal til eksamen, er i konflikter e.lign. Det kaldes for kortvarig, akut stress. Kroppens stressreaktioner skal i sådanne situationer sætte os i stand til at møde udfordringer som disse. Det sker ved at det sympatiske nervesystem aktiveres og frigiver hormoner som adrenalin og kortisol. Hvis man derimod er stresset i længere perioder, det vi kalder for den kroniske, vedvarende stress, kan det påvirke både vores fysiske og psykiske helbred negativt. Stress er altså godt i passende doser, så vi bliver gearet til fx eksamen, hvis vi falder til ro igen indenfor relativ kort tid. Det betyder, at der skal være en balance mellem præstation og restitution; en balance mellem aktivering af det sympatiske- og det parasympatiske nervesystem. Vores parasympatiske er aktiveret når vi restituerer fx når vi slapper af, sover, går turer i naturen, lytter til harmonisk musik, får et kram, bliver mødt af nogle varme, forstående øjne mv
Selvom stress i sig selv ikke er en sygdom, kan langvarig stress medføre sygdomme og derfor at det vigtigt at handle på stresssymptomer
De typiske tegn på mere vedvarende stress er:
- Puls og blodtryk stiger som fører til øget risiko for åreforkalkninger og blodpropper
- Forhøjet kortisol betyder, at immunforsvaret svækkes og man bliver nemmere syg med fx lungebetændelse
- Den høje koncentration af kortisol kan også betyde, at hukommelsescentret i hjernen skrumper, og vi får svære ved at huske og mister overblikket
- Der kan være fysiske klager som hovedpine, svimmelhed, mavesmerter, muskelspændinger, træthed, kvalme, åndedrætsbesvær, svedeture, forstoppelse, diarré, brystsmerter og sure opstød
- Psykisk kan man opleve ulyst, angst, afmagt, depression, koncentrationsbesvær, aggressivitet, nervøsitet, rastløshed, nedsat sexlyst, ubeslutsomhed, overtænkning og håbløshed
- Der kan være adfærdsmæssige forandringer som søvnproblemer, øget madindtag eller appetitløshed, nedsat fysisk aktivitet, øget brug af stimulanser samt at trække sig socialt
En væsentlig del af helingen er først og fremmest at få ro på nervesystemet, som beskrevet i ovenstående i forbindelse med restitution. Vi kan også selv gøre noget aktivt for at blive mere afslappet som fx afspændingsøvelser, meditation, mindfulness, yoga, åndedrætsøvelser eller andre aktiviteter som appeller til os – se øvelse sidst i teksten.
Det er selvsagt også vigtigt at finde ud af, hvad der belaster og forsøge at minimere denne belastning. Der kan være en tendens til at tænke på stress som forbundet med ydre belastninger på fx arbejdet, i familielivet eller livsforandringer. Det er dog vigtigt at være opmærksom på at stress også kan udløses af indre faktorer og tit er det et samspil af både ydre- som indre faktorer. De indre faktorer kan være vores egne indre tanker og bekymringer, som kan variere fra bekymringer om fremtiden, overanalysering af begivenheder, selvkritik og en konstant stræben efter perfektion. Når der er begyndende ro på nervesystemet, vil det være relevant at undersøge om sådanne tanker og bekymringer er i spil.
Det er relevant at undersøge om man har en oplevelse af, at den man er og det man siger og gør, altid kan og burde være meget bedre – en form for perfektionisme. En problematisk side ved perfektionismen er, at der vil være en tendens til at bygge selvværdet på, hvor godt man oplever at have indfriet egne høje mål. Man kan føle sig værdiløs, hvis man ikke altid er perfekt og har succes, hvilket meget nemt vil føre til en opfattelse af at, man slår ikke til. Man har konstant dårlig samvittighed og føler sig urolig og usikker. I et forsøg på at håndtere denne usikkerhed havner man i en ond cirkel, hvor man forsøger at kontrollere ubehaget ved at stille endnu højere krav og have endnu mere kontrol. Dette til trods for negative konsekvenser som stress. Problemet er dog, at jo mere man forsøger, jo mere umulige og uoverskuelige bliver de mål, man sætter sig – simpelthen fordi de nu er blevet uopnåelige.
Det kan skyldes opvæksten med forældre som også havde ekstremt høje ambitioner på egne og deres børns vegne, eller fordi man som barn og ung i et forsøg på opmærksomhed og anerkendelse tilstræbte at være fejlfri og perfekt. Se i mine andre blogs om skam. Også samfundet spiller en stor rolle. Flere har beskrevet hvordan vores kultur, især blandt unge, er præget af en præstations- og nulfejlskultur. De unge navigerer under massive krav til at uddanne sig mere og hurtigere, samtidig med, at de er under konstant målen og vejen. Sociale mediers fremstilling af kropsidealer og krav om selviscenesættelse har desuden resulteret i høje forventninger til udseende og krop. Hvis børn og unge bliver mødt med en ensidig fokus på deres resultater og præstationer, bliver dette vurderende og dømmende blik med tiden en måde de ser sig selv – et meget selvkritisk blik. Deres selvværd bygger nu på præstationer og en stræben efter at nå det perfekte. Uanset hvordan en persons perfektionisme er opstået, og hvad grundene til den er, kan det tænkes at perfektionisten bliver belønnet af andre og selv oplever det som givende at være perfektionist. Hvis der er en sådan sammenhæng, vil de tendenser, som er beskrevet blive styrket. Perfektionisme kan medføre, at en person har styr på sagerne, er omhyggelig og ansvarlig, og det kan give ham eller hende en fornemmelse af kontrol, orden og struktur. Men perfektionistens adfærd kan med tiden få negative konsekvenser, såsom voldsom træthed, tvivl på egne evner, udsættelse eller forhaling af opgaver, manglende koncentration, lavere selvværd og stress.
Gå på opdagelse i om disse mønstre mon er på spil i din tilgang til verden?
Øvelse som aktiverer det parasympatiske nervesystem
Øvelsen tager ca. 10 min og kan med fordel udføres flere gange om dagen fx morgen og aften og gerne regelmæssigt.
Placere dig i en stående stilling med fødderne solidt plantet på jorden.
Tag nogle dybe indledende vejrtrækninger. Vær opmærksom på at du ikke kommer til at holde vejret i forbindelse med øvelserne, men lad derimod dit åndedræt flyde frit.
Forsøg under øvelsen, at slappe af i de muskler som ikke er aktive i øvelsen, og aktivere dem som er.
Mærk kroppen i forbindelse med øvelsen og tillad dig selv at observere den ro som indfinder sig
Hver bevægelse foregår i et roligt tempo og udføres 10 gange
- Krum tæerne mod fodsålerne
- Skift mellem at stå på tæerne og derefter på flad fod
- Skift mellem at balancere på hælene og flad fod
- Bøj og stræk knæet skiftevis på hvert ben
- Lav cirkel bevægelser med hofterne hver vej
- Lav ottetals bevægelser med hofterne
- Bøj og stræk armene foran dig
- Bøj og stræk armene ud til siderne
- Åben og luk hænder
- Rotere i håndleddene
- Rul skulderne først frem 10 gange så tilbage
- Drej hovedet så øret kommer ned mod den ene skulder og så den anden
- Drej hovedet så du ser ud over din skulder
- Bøj hovedet frem mod brystet og tilbage
God fornøjelse
