Er stress en udfordring i dit liv? Du kan her få indsigt i stressreaktioner og hvordan du kan tage skridt til at genoprette roen.
Stress er belastningstilstand, som opstår når krav og forventninger overstiger de ressourcer man har eller oplever at have.
Det er naturligt, at vi bliver stresset når vi fx skal til eksamen, er i konflikter e.lign. Det kaldes for kortvarig, akut stress. Kroppens stressreaktioner skal i sådanne situationer sætte os i stand til at møde udfordringer som disse. Det sker ved at det sympatiske nervesystem aktiveres og frigiver hormoner som adrenalin og kortisol. Oplever vi derimod stress i længere perioder, kaldet for kronisk stress, kan det påvirke vores fysiske og psykiske helbred negativt. Stress er altså godt i passende doser, så vi bliver gearet til fx eksamen, hvis vi falder til ro igen indenfor relativ kort tid. Det betyder, at der skal være en balance mellem præstation og hvile. En balance mellem aktivering af det sympatiske- og det parasympatiske nervesystem. Vores parasympatiske er aktiveret fx når vi slapper af, går turer i naturen, lytter til musik, får et kram, bliver mødt af nogle varme, forstående øjne mv.
Stress og sygdomme
Selvom stress i sig selv ikke er en sygdom, kan langvarig stress medføre sygdomme. Det er derfor vigtigt, at handle på stresssymptomer
De typiske tegn på mere kronisk stress er:
- Puls og blodtryk stiger som fører til øget risiko for åreforkalkninger og blodpropper
- Forhøjet kortisol betyder, at immunforsvaret svækkes og man bliver nemmere syg med fx lungebetændelse
- Forhøjet koncentration af kortisol kan også betyde, at hukommelsescentret i hjernen skrumper. Vi får derfor svære ved at huske og mister overblikket
- Der kan være fysiske klager som hovedpine, svimmelhed, mavesmerter, muskelspændinger, træthed, kvalme, åndedrætsbesvær, svedeture, forstoppelse, diarré, brystsmerter og sure opstød
- Psykisk kan man opleve ulyst, angst, afmagt, depression, koncentrationsbesvær, aggressivitet, nervøsitet, rastløshed, nedsat sexlyst, ubeslutsomhed, overtænkning og håbløshed
- Der kan være adfærdsmæssige forandringer som søvnproblemer, øget madindtag eller appetitløshed, nedsat fysisk aktivitet, øget brug af stimulanser samt at trække sig socialt
En væsentlig del af helingen er først og fremmest at få ro på nervesystemet, som beskrevet i forbindelse med restitution. Vi kan også selv gøre noget aktivt for at blive mere afslappet som fx afspændingsøvelser, meditation, mindfulness, yoga, åndedrætsøvelser el.lign. Se øvelse sidst i teksten.
Undersøg hvad der belaster
Det er selvsagt også vigtigt at finde ud af, hvad der belaster og forsøge at minimere denne belastning. Ofte tænker vi på stress som forbundet med ydre belastninger på fx arbejdet, i familielivet eller livsforandringer. Det er dog vigtigt, at være opmærksom på, at stress også kan udløses af indre faktorer. Tit er det et samspil af både ydre- som indre faktorer. De indre faktorer kan være vores egne indre tanker og bekymringer. Det kan fx være bekymringer om fremtiden, overanalysering af begivenheder, selvkritik og en konstant stræben efter perfektion. Når der er begyndende ro på nervesystemet, vil det være relevant at undersøge om sådanne tanker er i spil.
Indre faktorer som belaster
Det er relevant at undersøge om man har en oplevelse af, at den man er og det man siger og gør, altid kan og burde være meget bedre – en form for perfektionisme. Det problematiske ved perfektionismen er, at der er en tendens til at bygge selvværdet på, hvor godt man oplever at have indfriet egne høje mål. Man kan føle sig værdiløs, hvis man ikke altid er perfekt og har succes, hvilket meget nemt vil føre til en opfattelse af at, man slår ikke til. Man har måske en konstant dårlig samvittighed og føler sig urolig og usikker.
I et forsøg på at håndtere denne usikkerhed havner man i en ond cirkel, hvor man forsøger at kontrollere ubehaget ved at stille endnu højere krav og have endnu mere kontrol. Dette til trods for negative konsekvenser som stress. Problemet er dog, at jo mere man forsøger, jo mere umulige og uoverskuelige bliver de mål, man sætter sig. Målene synes nu helt uopnåelige.
Gå på opdagelse i om disse mønstre mon er på spil i din tilgang til verden?
Forskellige årsager til perfektionisme
Perfektionisme kan skyldes opvæksten med forældre som også havde ekstremt høje ambitioner på egne og deres børns vegne. En anden forklaring er, at man som barn i et forsøg på opmærksomhed og anerkendelse tilstræbte at være fejlfri og perfekt. Se i mine andre blogs om skam.
Samfundets betydning
Samfundet kan også spille en stor rolle. Flere har beskrevet, hvordan vores kultur, især blandt unge, er præget af en præstations- og nulfejlskultur. De unge navigerer under massive krav til at uddanne sig mere og hurtigere, samtidig med, at de er under konstant målen og vejen. Sociale mediers fremstilling af kropsidealer og krav om selviscenesættelse har desuden resulteret i høje forventninger til udseende og krop. Hvis børn og unge bliver mødt med en ensidig fokus på deres resultater og præstationer, bliver dette vurderende og dømmende blik med tiden en måde de ser sig selv. Et meget selvkritisk blik. Deres selvværd bygger nu på præstationer og en stræben efter at nå det perfekte.
Uanset hvordan en persons perfektionisme er opstået, og hvad grundene til den er, kan det tænkes at vedkommende bliver belønnet af andre og selv oplever det som givende at være perfektionist. Hvis der er en sådan sammenhæng, vil de tendenser, som er beskrevet blive styrket. Perfektionisme kan medføre, at en person har styr på sagerne, er omhyggelig og ansvarlig, og det kan give ham eller hende en fornemmelse af kontrol, orden og struktur. Men adfærden kan med tiden få negative konsekvenser, såsom træthed, tvivl på egne evner, udsættelse eller forhaling af opgaver, manglende koncentration, lavere selvværd og stress.
Øvelser som aktivere det parasympatiske nervesystem
Øvelsen tager ca. 10 min og kan med fordel udføres flere gange om dagen fx morgen og aften og gerne regelmæssigt.
Placere dig i en stående stilling med fødderne solidt plantet på jorden.
Tag nogle dybe indledende vejrtrækninger. Vær opmærksom på at du ikke kommer til at holde vejret i forbindelse med øvelserne, men lad derimod dit åndedræt flyde frit.
Forsøg under øvelsen, at slappe af i de muskler som ikke er aktive i øvelsen, og aktivere dem som er.
Mærk kroppen i forbindelse med øvelsen og tillad dig selv at observere den ro som indfinder sig
Hver bevægelse foregår i et roligt tempo og udføres 10 gange
- Krum tæerne mod fodsålerne
- Skift mellem at stå på tæerne og derefter på flad fod
- Skift mellem at balancere på hælene og flad fod
- Bøj og stræk knæet skiftevis på hvert ben
- Lav cirkel bevægelser med hofterne hver vej
- Lav ottetals bevægelser med hofterne
- Bøj og stræk armene foran dig
- Bøj og stræk armene ud til siderne
- Åben og luk hænder
- Rotere i håndleddene
- Rul skulderne først frem 10 gange så tilbage
- Drej hovedet så øret kommer ned mod den ene skulder og så den anden
- Drej hovedet så du ser ud over din skulder
- Bøj hovedet frem mod brystet og tilbage
God fornøjelse
Du kan her læse, hvordan du kan få hjælp hos mig i forbindelse med stress
