Der er en tæt sammenhæng mellem spiseforstyrrelser og skam kan være en udløsende og vedligeholdende faktor i forbindelse med spiseforstyrrelser på flere måder.
Skam kan beskrives som en negativ selvvurdering, hvor man vurderer sig selv som forkert og grundlæggende ikke god nok. I mere udtalt grad kan der være tale om en lede ved sig selv, stigende til selvhad. En følelse af, at jeg grundlæggende hverken fortjener kærlighed eller succes. Skam kan også komme til udtryk gennem forholdet til krop og mad: ”Jeg er tyk og doven”. “Ingen kan lide mig sådan som jeg ser ud”. “Jeg fortjener ikke mad … eller jeg skal gøre mig fortjent til det”.
Følelsen af ikke at være god nok og værdsat, bliver til en kropslig udfordring i forsøget på at kontrollere følelserne. Adfærd som restriktiv spisning, sult, opkast, tvangsmotion og tvangsspisning fungerer som midler til at lindre de underliggende problemer. Disse handlinger bliver en måde at få kontrol over krop og følelser i en verden, der føles usikker og overvældende. En slags mestringsstrategi til at skabe orden og kontrol i kaos og følelsesmæssige udfordringer.
Hård indre kritiker
Skam kan næres af selvkritik og krav om at præstere bedre. Den indre kritiske stemme kan f.eks. handle om at: “Jeg er for tyk og skal tabe mig, før jeg fortjener en kæreste”, eller “Hvis jeg tager på i vægt, vil ingen kunne lide mig.” For den, der er ramt af en spiseforstyrrelse, kan denne indre kritiker være så dominerende, at den eneste løsning synes at være at adlyde den stemmen for at få fred.
Skam relaterer sig til oplevelsen af at blive set, overset eller udstillet. Der kan være en frygt for at blive forladt, både fysisk og følelsesmæssigt ved ikke at blive mødt og forstået. Skam indebærer også en reference til andres vurderinger. Man skammer sig over sig selv i andres nærvær, fordi man føler, at de dømmer en negativt. Den indre kritiske stemme fanger de mindste tegn på afvisning eller negativ bedømmelse fra andre. Dette gør, at man hurtigt føler sig misforstået, afvist eller uønsket. Den ramte kan derfor trække sig fra venner og blive mere isoleret. Samtidig er der en dyb længsel efter samhørighed og anerkendelse. Dette forstærkes af impulsen til at gemme sig og undgå at blive set, hvilket får os til at trække os. I isolationen får skammen og den indre dømmende stemme frit spil. Når skammen dominerer, kan spiseforstyrrelsen blive den “ven”, som andre ikke forstår.
Casen om Tilde
Tilde er 17 år og stiller høje krav til sig selv – både i forhold til sine relationer, sin sport og sin uddannelse. Hun er meget optaget af sit udseende og har mange tanker om, hvordan hun præsenterer sig selv overfor andre. Tilde forlanger af sig selv, at hun skal være den bedste veninde, den bedste søster og datter. Kravene føles som et stort pres for Tilde. Hun stræber efter at klare alt til perfektion, men oplever alligevel, at intet er godt nok.
Tilde begynder at træne meget, spise mindre og mere kaloriefattig mad i et forsøg på at tabe sig og få det bedre med sig selv og sin krop. Tilde taber sig hurtigt og får en del komplimenter: ”Du ser godt ud, har du ikke tabt dig?” Hvilket føles godt. Efter nogle måneder skal Tilde på et weekendophold med familien. Tilde har besluttet sig for, at her må hun gerne spise af både kager og desserter, hvilket hun har glædet sig til. Men under opholdet bliver det at spise kager og desserter meget svært. Tilde kan slet ikke nyde kagen, men fyldes derimod af en væmmelse og stærke indre kritiske tanker om at det er ulækkert, hun tager på, bliver tyk igen. Det larmer og fylder så meget i hendes tanker, at hun slet ikke kan slappe af eller finde fred.
Indre kritikere tager magten fra Tilde
Weekenden markerer et vendepunkt i Tildes liv. Det er som om den indre kritiker, nu har taget magten fra Tilde og dominere hendes tanker og handlinger.
Tilde føler sig nu tvunget til at adlyde den indre kritiker for at undgå det ubehag og den larm, der ellers ville følge med, samt frygten for at være et mislykket menneske. Tilde oplever en ambivalens; hun erkender de negative konsekvenser, som den hårde indre stemme har på hendes krop, følelser og relationer, men samtidig føler hun, at stemmen hjælper hende med at håndtere mange situationer. Den giver hende en følelse af mestring, kontrol og forudsigelighed.
Læs her hvordan du kan få hjælp i individuel terapi, hvis du er ramt af en spiseforstyrrelse. Eller hvis du ønsker gruppeterapimed ligesindet
