Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet har undersøgt mistrivsel blandt unge. Forskningen er baseret på 2.000 dybdegående interviews med unge i alderen 16-25 år. Resultaterne viser, at 44 procent af de adspurgte svarede, at de oplever en grad af mistrivsel.
Der er meget fokus på, at et stigende antal unge mistrives og diagnosticeres med psykisk lidelse. Færre er dog opmærksomme på, hvordan skam kan bidrage til mistrivsel og være det bagvedliggende fænomen ved angst og depression. Skam kan dermed fastholde den unge i mistrivsel til trods for at vedkommende får behandling for angst og depression.
Carsten Rene pointerer i sin bog Skam, at skam kan være central i udvikling, vedligeholdelse og forværring af psykiske lidelser og hæmme trivslen. Skam kan betyde, at man trækker sig fra kontakten og undlader at dele skamfulde oplevelser med andre. Det kan få den konsekvens, at man ikke opsøger hjælp eller stopper behandlingen. Se her hvordan du kan få hjælp hvis du oplever skam og lavt selvværd
Hvad har betydning for udviklingen af skam
Skam kan beskrives som en negativ selvvurdering. Man vurderer sig selv som utilstrækkelig, mindreværdig eller forkert. For at udvikle et afbalanceret selvværd, skal vi mødes af en stabil betydningsfuld anden med et kærligt og anerkendende blik. Når ‘noget går galt’ i tidlige relationer til betydningsfulde andre, udvikles bl.a. identitets- forvirring og et pinefuldt selvbillede, drevet af skam.
Skam indebærer også en reference til andre. Jeg skammer mig over mig selv i andres nærvær, fordi jeg føler de bedømmer mig negativt. I den forbindelse har kulturens normer indflydelse. Vi har hele tiden øje for de dominerende normer i den kultur vi færdes i. Den andens blik, eller vores forestilling om den andens bedømmelse af os, giver os en fornemmelse af, om vi lever op til kulturens normer eller ej (Holmgren, 2019).
Der er meget på spil i unges komplekse liv, når de forsøger at lykkes og leve op til kulturens normer. Ungdomskulturen er præget af høje forventninger til udseende og krop. Kropsidealer som forstærkes af sociale mediers fremstilling og krav om selviscenesættelse. De unge fortæller, hvordan de “tager masken på” og iscenesætter sig selv bedst muligt for ikke at fremstå sårbare og risikere at tabe ansigt. De vil gerne signalere succes.
Flere forskere har desuden udtalt sig om, hvordan politiske tiltag i form af PISA-tests, gymnasie- og fremdriftsreformer, uddannelsesparathedsvurdering m.v. har medvirket til øgede krav i både folkeskolen, ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. De unge navigerer under massive krav til at uddanne sig mere og hurtigere, samtidig med, at de er under konstant målen og vejen. Det er ikke så underligt at der kan være en tendens til at de bruger resultater som målestok for eget værd. Du kan læse her hvordan du kan få hjælp i forbindelse med studiestress.
Når skam afhænger af vores vurdering af andres blik på os, så stiger risikoen for skam af øgede præstationskrav samt den øgede eksponering i forbindelse med sociale medier. Her er andres bedømmelse af os gennemgående og faren for at falde igennem lurer konstant.
Litteratur
Holmgren, A. (2019) Komplekse traumers psykologi – beretninger om det ubærlige. DISPUKs FORLAG
Jørgensen, C.R. (2023) Skam – i spændingsfeltet mellem moralsk kompas og psykisk lidelse. Hans Reitzels Forlag.
Katznelson, N.; Pless, M. Görlich, A.; Graversen, L.; Sørensen, N.B. (2021) Ny udsathed: nuancer i forståelser af psykisk mistrivsel. Nordisk tidsskrift for ungdomsforskning
2–2021, årgang 2
