Lavt selvværd

Selvværd

Lavt selvværd er ikke en følelse af at være usikker en gang imellem, som alle kender til. Det er en dyb oplevelse af, at man grundlæggende ikke er værdifuld eller elskelig. Man skal derfor gøre sig fortjent til kærlighed, anerkendelse og sin plads i fællesskabet.

Det kan være svært at få øje på lavt selvværd udefra, fordi mennesker som lider under lavt selvværd ofte er hjælpsomme, loyale, pligtopfyldende, vellidte, dygtige og hårdt arbejdende. Dette i et forsøg på at kompenserer for deres oplevelse af ikke at være god nok.

Et lavt selvværd er en indre kamp som kan præge hverdagen på mange måder:

  • Man overanalysere sig selv og andres reaktion på det man gør og siger
  • Man antager ofte at andre er afvisende eller kritiske
  • Man undgår konflikter og siger sjældent fra, af frygt for at virke forkert og måske blive valgt fra
  • Man stiller høje krav til sig selv og føler sig alligevel ikke god nok
  • Man har svært ved at tage imod ros og let ved at påtage sig skyld
  • Man sammenligner sig med andre og føler sig dårligere eller forkert
  • Man kan være bange for at være for meget eller for lidt
  • Man kan have svært ved at tage beslutninger og tvivler ofte på dem
  • Man oplever indre selvkritik og skam som bagvedliggende følelser i hverdagen

Digt fundet på facebook

  • Jeg kom da du lærte at kærlighed kunne forsvinde
  • Du kunne blive skældt ud, hånet og ignoreret
  • Jeg voksede når du mærkede, at du ikke måtte fylde, råbe eller græde
  • Jeg hvisker, du ikke er god nok, så du ikke bliver afvist igen
  •  Jeg lægger låg på din glæde, før andre tager den fra dig
  • Jeg får dig til at tvivle på dine ord, før du siger dem højt
  • Jeg holder dig tilbage, da det er tryggere at være lille, end at blive såret
  • Jeg ved, at jeg får dig til at gemme dit sande jeg
  • Jeg ved, jeg gør ondt
  • Jeg prøver bare at beskytte dig

Hvorfor får man lavt selvværd?

Selvværd formes af vores relationelle erfaringer, fra tidligere i livet, særligt med vores omsorgspersoner, men det kan også være fra børnehaven eller skolen.

Det kan opstå hvis vi som børn ikke bliver mødt følelsesmæssigt, men vores følelser og behov derimod bliver afvist, overset, gjort forkerte eller ignoreret. Hvis vores forældre eller andre betydningsfulde mennesker omkring os, har været fraværende, kritiske, kontrollerende eller uforudsigelige. Hvis vi har oplevet, at vi skal præstere eller indordne os for at blive accepteret og være elsket. Vi vil så lære, at vores værdi er betinget af, at vi er på én bestemt måde, måske betænksomme, kloge, hårdtarbejdende, høflige og pligtopfyldende osv.

Vejen tilbage til et godt selvværd

Selvværd kan opbygges igen, når vi begynder at møde vores indre barn med samme mildhed, som vi ville møde et barn, der længtes efter at blive elsket og set som det er.

Inde i dig bor der et lille barn,
Det lille barn længes efter at blive set og holdt om
Det lille barn længes efter at høre
Jeg elsker dig
Du er præcis som du skal være
Det er nu dit ansvar at tage det lille barn ved hånden
og møde det med kærlighed og forståelse

At arbejde med selvværd handler ikke om at blive god nok, men at opdage at man altid har været det, man har bare ikke fået det spejlet. Helingen sker når man:

  • Lærer at skelne imellem sit unikke selv og den indre kritiske stemme
  • Giver sig selv den anerkendelse og omsorg man længes efter
  • Bliver mødt med medfølelse og spejlet i trygge relationer
  • Øver sig i at mærke og udtrykke egne behov og grænser

Når vi tør stå ved hvem vi er, dele mere af os selv, og dermed udtrykke os mere autentiske, uden behov for at præstere eller tilpasse os, så vil vi også føle os mere forbundne, og i kontakt med dem omkring os. Fordi vi er i bedre kontakt med os selv.

Praktisk

Mine lokaler er placeret på Østerbro og i Birkerød, og vi kan også mødes online på f.eks. Zoom.

Du kan læse mere om mig her. Du kan også bruge denne kontaktformular, og så vender jeg tilbage til dig så hurtigt som overhoved muligt.

Jeg svarer dig altid inden 24 timer og har mulighed for en første samtale om højest en uge. Du har også mulighed for at få en telefonisk akutsamtale i dag.

Jeg glæder mig til at møde dig.

Medlem af Dansk psykoterapeutforening

Dansk Psykoterapeutforening, som blev grundlagt i 1993 og repræsenterer psykoterapeuterne i Danmark. Medlemskab forudsætter, at man lever op til en række krav om uddannelse, erhvervserfaring osv. og er således et kvalitetsstempel.