Ængstelse, uro og angst kan hænge sammen med, at vi har mistet forbindelsen til os selv. Frygt kan gøre os optaget af stemningen i rummet, andres følelser og forventninger eller give os bekymringstanker om fremtiden. Det betyder at vi gradvist mister fornemmelsen af, hvad der foregår i os selv, vores opmærksomhed rettes udad.
Ofte er denne bevægelse væk fra os selv opstået som et forsøg på at håndtere noget, der var ubehageligt, svært eller overvældende. Måske har vi lært at være på forkant med andres reaktioner, tilpasse os omgivelserne, tilsidesætte egne behov eller forsøge at opnå kontrol.
Det, der i begyndelsen var en strategi til at beskytte os selv, kan med tiden udvikle sig til en grundlæggende måde at være i verden på. Men det, der engang hjalp os med at håndtere noget svært, kan efterhånden blive en belastning i sig selv. Vi bruger så meget energi på at orientere os mod alt det, der er omkring os, at vi mister kontakten til det, der er inden i os.
Hvordan finder vi hjem til os selv igen?
Det begynder med at bringe opmærksomheden tilbage til dig selv. At øve dig i at være til stede i dig selv, mærke dine egne følelser, behov, ønsker og grænser og lade dem få en mere central plads i den måde, du bevæger dig gennem livet på.
Det første skridt er selvbevidsthed. Det handler om at begynde at observere dig selv i de situationer, der opstår i din hverdag, og blive nysgerrig på, hvornår og hvordan du flytter din opmærksomhed væk fra dig selv.
Måske kan du genkende nogle af følgende situationer:
Når du forsøger at præstere eller imponere andre
Hvis du er optaget af at præstere eller imponere andre, kan du kan stoppe op og undersøge, hvad du forsøger at opnå gennem andres anerkendelse. Måske handler det om at føle dig god nok, værdifuld eller betydningsfuld. Øv dig i at træffe valg ud fra det, du selv ønsker, frem for hvordan andre skal se dig.
Når du tilpasser dig andre
Hvis du tilpasser dig andre så prøv at standse op et øjeblik og mærk efter: Hvad føler jeg egentlig lige nu? Hvad har jeg brug for? Hvad ville være godt for mig i denne situation? Øv dig i at tage dine egne behov alvorligt og stå ved det, du mærker, også selvom det ikke stemmer overens med andres ønsker eller forventninger.
Når du føler behov for at forklare eller retfærdiggøre dig selv
Hvis du begynder at forklarer eller retfærdiggøre dine følelser, behov og valg, så spørg dig selv: Har jeg egentlig brug for, at den anden accepterer eller forstår mit valg? Eller er det svært for mig at stå ved mit valg, hvis andre ikke er enige? Øv dig i at lade dine valg, følelser og behov stå, uden at alle nødvendigvis skal forstå eller være enige med dig.
Når du føler ansvar for andres følelser
Hvis du mærker et behov for at ændre på, hvordan et andet menneske har det, så stop op og spørg dig selv: Er det her min følelse eller den andens? Er det mit ansvar at ændre den? Øv dig i at være til stede med andre menneskers følelser uden automatisk at skulle gøre noget ved dem. Du må gerne vise omsorg og interesse, men du behøver ikke tage ansvar for at regulere eller fjerne andres ubehag. Andre mennesker har selv et ansvar for deres egne følelser.
Når tankerne begynder at skabe bekymringer om fremtidsscenarier
Hvis du oplever mange kaotiske bekymringstanker om fremtiden, så bring opmærksomheden tilbage til det, der faktisk foregår lige nu. Spørg dig selv: Er det her noget, der sker i virkeligheden lige nu, eller er det noget, jeg forestiller mig kan ske? Hvad har jeg faktisk indflydelse på i dette øjeblik? Øv dig i at rette opmærksomheden mod det, du kan handle på her og nu, frem for alt det, der endnu ikke er sket, og som du reelt ikke ved, om kommer til at ske.
Gør dig selv til et lille observationsprojekt
En måde at lære dig selv bedre at kende på er at betragte dig selv med nysgerrighed. Se din hverdag som et lille observationsprojekt, hvor du lægger mærke til de mange små handlinger, reaktioner og valg, du foretager dig.
Prøv at stille dig selv spørgsmål som: “Hvor kom min reaktion fra? Hvad forsøgte jeg at opnå?” – Uden at dømme eller kritisere dig selv. Formålet er ikke at finde fejl ved dig selv, men at forstå de mønstre, du har udviklet, og hvad de måske har forsøgt at hjælpe dig med.
I begyndelsen opdager du det måske først bagefter. Måske har du lige brugt ti minutter på at forklare og retfærdiggøre dig selv, før det går op for dig, hvad du egentlig havde gang i. Det betyder dog ikke, at du har fejlet. Det betyder bare, at du er begyndt at få øje på dine egne mønstre. Og det er netop sådan, du gradvist lærer dig selv bedre at kende.
Efterhånden begynder du måske at opdage mønstrene, mens du står midt i situationerne. Du får mulighed for at standse op, mærke efter og undersøge, hvad der egentlig foregår i dig, inden du reagerer automatisk. Med tiden bliver der skabt et lille mellemrum mellem det, du mærker, og det, du gør. Og i dette mellemrum opstår muligheden for at vælge anderledes.


