Udbrændt efter en hård jul?

Udbrændt efter en hård jul?

Selvom tanken kan strejfe én, er det dog sjældent nok at rejse væk i julen eller at skifte partneren eller familien ud. Der er her en tendens til at overse eller ignorere kernen i problemerne og i stedet forsøge at ændre omgivelserne uden at tackle årsagerne. Skal man for alvor slippe af med de udfordringer der har eksisteret længe, og som kan komme til overfladen ved juletid, er det derimod vigtigt at se indad og konfrontere de underlæggende mønstre.

Når vi taler om årsager til gentagne problemer peger pilen ofte i retning af forhold og omstændigheder i den tidlige barndom.

Tilknytningsteorien

Tilknytningsteorien, som blev skabt af John Bowlby og videreudviklet af Mary Ainsworth, fokuserer på hvordan tidlige forhold mellem børn og omsorgspersoner danner grundlaget for børns følelsesmæssige og sociale udvikling. I voksenlivet vil denne tidlige udvikling påvirker både adfærd samt det sociale- og emotionelle liv.

Her er nogle måder, omsorgspersoner bidrager til ovennævnte udvikling:

  • Tryghed og tilknytning: Omsorgspersoner, der giver kontinuerlig og kærlig støtte, hjælper børn med at udvikle en tryg tilknytning, som er grundlaget for deres følelsesmæssige tryghed og evne til at danne sunde relationer senere i livet
  • Emotionel regulering: Gennem omsorgspersonernes egne reaktioner og håndtering af følelser lærer de børn at genkende, forstå og håndtere sine egne følelser. Fx, når den voksne viser, hvordan man håndterer frustration, lærer barnet strategier til at håndtere egen frustration
  • Social interaktion: Ved at interagere med børnene – lege med dem og engagere dem i samtaler, hjælper omsorgspersoner dem med at udvikle sociale færdigheder, såsom at dele, tage hensyn til andre og løse konflikter.
  • Empati og følelsesmæssig intelligens: Omsorgspersoner, der taler om og anerkender følelser – både deres egne og barnets – fremmer empatisk forståelse. Det lærer børnene at forstå egne og andres følelser samt at reagere passende på følelserne
  • Sund grænsesætning: Omsorgspersoner der markerer egne grænser på en tydelig og kærlig måde, giver børn en oplevelse grænsesætning som ok (dvs. ikke ubehageligt) og en forståelse for sociale normer og at vi er forskellige

Når disse faktorer ikke er tilstrækkelig til stede, får barnet ikke skabt det fundament, hvor de kan udvikle stærke følelsesmæssige og sociale kompetencer. De får med andre ord en mere eller mindre utryg tilknytning, og udvikler strategier for at føle sig mere tryg i sociale situationer.

Et mønster som rækker ind i voksenlivet

Mange spændinger og frustrationer kan stamme fra en tilsidesættelse af dig selv, i et håb om at opnå denne tryghed. Måske du blev en pleaser, bange for at skuffe andre. Måske du undertrykte dine egne behov, mistede dig selv, fordi du skulle tage dig af dine omsorgspersoners behov og tilpasse dig andre. Måske du fortsatte med samme strategi – også selvom du dræner sig selv, hver gang du ikke kan sige nej.

Det er i sig selv ikke Julen, der er noget i vejen med – men den kan blive et symbol på ubehag, fordi den indeholder mange af de aspekter, der reaktiverer ubehaget afhængigt af, hvad du har med dig af udfordringer med fx sociale relationer, stress og frygt for voldsom stressadfærd, bristede forventninger, svigt, mv. Listen er lang og medfører for mange følelser af frygt, sorg og ensomhed i juletiden, selvom man er omgivet af familie eller venner.

En vej frem mod forandring

Det handler ikke om at placere skyld, men derimod om at forstå en større sammenhæng mellem følelser, udviklingshistorie og udfordringer – hvor formålet i sidste ende er at opnå selvaccept.

Det handler således om, at se på sig selv først – er der nogle af disse træk, du kan genkende, som på hver sin måde er et udtryk for selvundertrykkelse?

  • Automatisk og tvangsmæssig bekymring for andres følelsesmæssige behov, mens man ignorerer sine egne
  • Rigid identifikation med sociale roller, pligter og ansvar
  • Overdreven og udadrettet ansvarsfølelse, der er forankret i en overbevisning om, at man skal retfærdiggøre sin eksistens gennem at gøre noget eller give noget
  • Fortrængning af sund selvbeskyttende aggression og vrede
  • Tvangsmæssige handlinger ud fra to overbevisninger: ”jeg er ansvarlig for, hvad andre mennesker føler” og ” jeg må aldrig skuffe nogen”

Ovenstående træk har intet at gøre med bevidste valg – Ingen står op om morgenen og beslutter, at ”i dag vil jeg lade alle andres behov gå forud for mine egne”. Der er heller ingen, der er født med disse træk. Intet spædbarn har betænkeligheder ved at udtrykke deres følelser, og de overvejer heller ikke at lade være med at græde af hensyn til andre.

Der kan være en tendens til at disse selvfornægtende personlighedstræk flyver under radaren, fordi de så let smelter sammen med deres sunde modstykker; medfølelse, empati, værdighed, udholdenhed, venlighed, samvittighed osv. Bemærk dog at til trods lighederne, så indebærer eller kræver de ikke, at en person ignorerer eller undertrykker, hvem han eller hun er, eller hvad han eller hun føler og har brug for.

Der er tale om mestringsstrategier der oprindeligt blev foretaget for at bevare kontakten til dine omsorgspersoner, hvilket var essentielt for det lille barns overlevelse, men ikke længere – hvilket fører os frem til din historie, og hvordan den har påvirket dig, så du igen kan sætte dig fri.

Praktisk

Mine lokaler er placeret på Østerbro og i Birkerød, og vi kan også mødes online på f.eks. Zoom.

Du kan læse mere om mig her. Du kan også bruge denne kontaktformular, og så vender jeg tilbage til dig så hurtigt som overhoved muligt.

Jeg svarer dig altid inden 24 timer og har mulighed for en første samtale om højest en uge. Du har også mulighed for at få en telefonisk akutsamtale i dag.

Jeg glæder mig til at møde dig.

Medlem af Dansk psykoterapeutforening

Dansk Psykoterapeutforening, som blev grundlagt i 1993 og repræsenterer psykoterapeuterne i Danmark. Medlemskab forudsætter, at man lever op til en række krav om uddannelse, erhvervserfaring osv. og er således et kvalitetsstempel.