Skam som medvirkende for mistrivsel

Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet har undersøgt mistrivsel blandt unge. Forskningen er baseret på 2.000 dybdegående interviews med unge i alderen 16-25 år. Resultaterne viser, at 44 procent af de adspurgte svarede, at de oplever en grad af mistrivsel (Katznelson et.al. 2021).

Der er meget fokus på, at et stigende antal unge mistrives og diagnosticeres med psykisk lidelse. Langt færre er dog opmærksomme på skamfølelsers betydning for mistrivslen og hvordan skam kan være det bagvedliggende fænomen i forbindelse med problemstillinger som fx angst og depression. Skam kan dermed fastholde den unge i mistrivsel til trods for at vedkommende får behandling for angst og depression.

Carsten Rene pointerer i sin bog Skam, at skam kan være central i udvikling, vedligeholdelse og forværring af psykiske lidelser – og kan hæmme menneskers trivsel og selvudfoldelse (Jørgensen, 2023). Skam kan betyde at man trækker sig fra kontakten og undlader at dele skamfulde oplevelser med andre, hvilket bl.a. kan få den konsekvens, at man ikke opsøger hjælp.

Skam kan beskrives som en negativ selvvurdering – man vurderer sig selv som utilstrækkelig, mindreværdig eller forkert. For at udvikle et afbalanceret selvværd skal vi mødes af en stabil betydningsfuld anden med et interesseret, kærligt og anerkendende blik fra. Når ‘noget går galt’ i tidlige relationer til betydningsfulde andre (eller i senere relationer), udvikles bl.a. identitets forvirring – ‘jeg ved ikke, hvem jeg er’ og et pinefuldt selvbillede, drevet af skam (Jørgensen, 2023).

Skam indebærer også en reference til andre – Jeg skammer mig over mig selv i andres nærvær, fordi jeg føler de bedømmer mig negativt. I den forbindelse har kulturens normer indflydelse. Vi har hele tiden øje for de dominerende normer i den kultur vi færdes i. Den andens blik, eller vores forestilling om den andens bedømmelse af os, giver os en fornemmelse af, om vi lever op til kulturens normer eller ej (Holmgren, 2019).

Der er meget på spil i unges komplekse sociale liv, når de forsøger at lykkes og leve op til kulturens normer. Ungdomskulturen er præget af høje forventninger til udseende og krop, som forstærkes af sociale mediers fremstilling af kropsidealer og krav om selviscenesættelse. De unge fortæller, hvordan de “tager masken på” og iscenesætter sig selv bedst muligt for ikke at fremstå sårbare og risikere at tabe ansigt. De vil gerne signalere succes.

Flere forskere har desuden udtalt sig om, hvordan politiske tiltag i form af PISA-tests, gymnasie- og fremdriftsreformer, uddannelsesparathedsvurdering m.v. har medvirket til øgede krav i både folkeskolen, ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. De unge navigerer under massive krav til at uddanne sig mere og hurtigere, samtidig med, at de er under konstant målen og vejen. Det er ikke så underligt at der kan være en tendens til at de bruger resultater som målestok for eget værd.

Når skam afhænger af vores vurdering af andres blik på os, så stiger risikoen for at føle skam af de øgede krav til præstation samt den øgede eksponering i forbindelse med sociale medier. Her er andres bedømmelse af os gennemgående og faren for at falde igennem lurer konstant.

Litteratur

Holmgren, A. (2019) Komplekse traumers psykologi – beretninger om det ubærlige. DISPUKs FORLAG

Jørgensen, C.R. (2023) Skam – i spændingsfeltet mellem moralsk kompas og psykisk lidelse. Hans Reitzels Forlag.  

Katznelson, N.; Pless, M. Görlich, A.; Graversen, L.; Sørensen, N.B. (2021) Ny udsathed: nuancer i forståelser af psykisk mistrivsel. Nordisk tidsskrift for ungdomsforskning

2–2021, årgang 2

Praktisk

Mine lokaler er placeret på Østerbro og i Birkerød, og vi kan også mødes online på f.eks. Zoom.

Du kan læse mere om mig her. Du kan også bruge denne kontaktformular, og så vender jeg tilbage til dig så hurtigt som overhoved muligt.

Jeg svarer dig altid inden 24 timer og har mulighed for en første samtale om højest en uge. Du har også mulighed for at få en telefonisk akutsamtale i dag.

Jeg glæder mig til at møde dig.

Medlem af Dansk psykoterapeutforening

Dansk Psykoterapeutforening, som blev grundlagt i 1993 og repræsenterer psykoterapeuterne i Danmark. Medlemskab forudsætter, at man lever op til en række krav om uddannelse, erhvervserfaring osv. og er således et kvalitetsstempel.