Evolutionært gav angstens ubehag os impulser til at reagere på ubehaget og det som gjorde os angste. Angst er dermed et medfødt psykisk beredskab, en forsvarsstrategi og en naturlig reaktion på en overvældende, stressende oplevelse. Det er vigtigt at kunne reagere på farlige situationer, så man kan passe på sig selv. Det kan dog udvikle sig til, at angsten trigges meget nemt eller i situationer som er uhensigtsmæssige.
I vores kultur er en farlig situation ikke slangen eller løven som angriber os, men manglende social anerkendelse og inklusion i fællesskabet. Dvs. andres negative vurderinger eller socialudstødelse kan vække angst, da vi har et stort behov for fællesskabet – ubevidst kan det opleves som et spørgsmål om overlevelse. Særligt betydningsfuld var vores forældres kærlighed og forudsigelighed, senere får venner, kæreste og andre i forskellige gruppesammenhænge, en stor betydning. Blot tanken om andres negative vurderinger, kan vække angst. Selv om vi ikke ved, om andre mennesker ser de fejl, vi tror, de ser, så vokser angsten ud af uvisheden og forestillingen om en mulig negativ vurdering. Vores forestillingsevne og tanker kan dermed blive vores modstander.
Unge oplever et stort indre pres for at lykkes i de sociale sammenhænge som udgør vores kultur og dermed opnå social anerkendelse og inklusion i fællesskabet. Vi bilder de unge ind, at de har total frihed og skal gøre hvad de har lyst til, men i realiteten er kravene blevet stadig større. Normerne for hvordan vi lykkes er dog fremsat så underfundige, at de kan være svære at pege på – de er ikke fremsat som ”man skal”, men som ”man burde”. Oplevelser af at man burde bruge en time mere på den danske stil, burde forberede sig lidt mere til eksamen, burde spise lidt sundere, dyrker lidt mere motion, være lidt mere social, tjene lidt mere, blive lidt klogere, burde være lidt mere engageret osv., fylder hos de unge. Det er uopfyldelige idealer, som efterlader de unge med en følelse af pres og utilstrækkelighed – en oplevelse af ikke i tilstrækkelig grad at kunne leve op til de sociale forventninger der er, og dermed at lykkes. Dette kan føre til angst for ikke at høre til, angst for andres negative vurderinger og socialudelukkelse uden at de og omgivelserne helt forstår hvorfor, da de unge blot er blevet fortalt at de skal gøre hvad de har lyst til og drømmer om.
Det kan være hjælpsomt at få blik for disse normer og hvilken effekt de har på den unges følelser, tanker og handlinger, så vedkommende får mulighed for at tage stilling til dem og den indvirkning de har på vedkommende. (Jeg er inspireret af Christian Hjortkjærs bog ”Utilstrækkelig”)