Indret stuen med en flot billedvæg

Trænger du til lidt fornyelse i hjemmet eller et godt projekter at give dig i kast med her i det nye år. Så kan du overveje at indrette din stue med en flot billedvæg. Med en billedvæg har du mulighed for at sætte dit eget præg på din stue med nøje udvalgte plakater, illustrationer, malerier og lignende, sammensat præcis som du ønsker det.

Få mange timer til at gå

Få mange timer til at gå med at udvælge de plakater og illustrationer som du synes skal indgå i din billedvæg. Det tager lidt længere tid at lave en flot billedvæg end man lige skulle tro, men til gengæld er det en sjov og kreativ proces. Du skal beslutte dig for hvor mange billeder du kunne tænke dig i din billedvæg. Herefter skal du udvælge billederne, samt hvilke rammer de skal være i. Til sidst er nok den sværeste del, hvordan billederne skal hænge i forhold til hinanden. Altså selve layoutet af din billedvæg.

Find en skabelon til din billedvæg

Er du i tvivl om hvordan din billedvæg skal være, kan du rundt omkring på nettet finde meget inspiration, ligesom du kan finde helt konkrete skabeloner til forskellige layouts af billedvægge. Alt lige fra en simpel opsætning med 3 billeder, til en stor og kompleks billedvæg med mange billeder i forskellige størrelser. Hvilket layout du skal vælge afhænger helt af hvilket udtryk du ønsker at opnå med din billedvæg og selvfølgelig den plads du har til rådighed.

Disse ting skal du huske når du laver en billedvæg

Der er nogle gode råd som går igen hvis du skal have en god billedvæg. Du skal sørge for at holde den rette afstand mellem billederne, hvad end du beslutter dig for at det skal være en meget lille afstand eller med lidt mere luft. Det er op til dig. Når du beslutter dig for det udtryk du godt kunne tænke dig i din billedvæg, kan du med fordel beslutte dig for 2-3 farver du godt kunne tænke dig går igen for at skabe et harmonisk udtryk. Hvis du vil have et rent udtryk anbefales det også, at du vælger ens rammer.

Placering af billedvæg

Placeringen af din billedvæg kommer helt naturligt an på hvor du har plads til den. Det kræver en fri væg med masser af luft og plads. Det er dog også en mulighed at lave billedvæggen over din sofa. Hvis du har pladsen til det kan det også lade sig gøre at lave en billedvæg i soveværelset eller i gangen. Hvis du ønsker en lidt mindre billedvæg kan du godt lave den med luft omkring Er du derimod ude i en stor billedvæg så kan du med fordel lave den så den går helt til kant. Du kan også kombinere din billedvæg med med en hylde hvor der kan stå øvrig dekoration eller mindre billeder på.