Hvorfor en god kontorstol er vigtig

Indlægget er sponseret

Det er ikke nogen hemmelighed, at kroppen ikke har godt af at sidde ned i otte timer om dagen fem gange om ugen. Men hvad gør du så, hvis dit job er begrænset til kontorarbejde? En af de ting som du burde starte med at gøre, er at investere i en god kontorstol.

Hvorfor du skal gøre det, får du svar på, hvis du læser videre lige her!

Du skal passe på din krop

Som sagt så har kroppen ikke godt af at sidde ned i lang tid ad gangen – og det hjælper ikke ligefrem hvis stolen ovenikøbet er dårlig. Det er vigtigt at passe på din krop, også når du er på arbejde. Det er derfor super vigtig med en god kontorstol, så du er sikker på, at du sidder helt rigtig. En god kontorstol skal støtte din ryg de rigtige steder, og dermed giver dig en god kropsholdning, når du sidder ned på den. Det er også vigtigt, at du undgår at spænde op i din krop, da dette uden tvivl bidrager til smerter i kroppen. Hvis du kan sidde i en afslappet stilling på din kontorstol uden at spænde op i hele din krop, så er dette en rigtig god start.

Husk at indstille kontorstolen rigtig

For at sikre at du får det mest optimale ud af din kontorstol, så er det vigtig, at den er indstillet rigtigt. Der er oftest mange funktioner ved gode kontorstole, som desværre ikke bliver benyttet. Når du skal indstille din kontorstol rigtig, så er der nogle ting, du skal være opmærksom på:

  • Det er vigtigt at du kan nå jorden med begge fødder fladt placeret på gulvet, når du sidder helt tilbage i sædet
  • Ryglænet skal være i den rigtige højde, så den støtter din lænd
  • Sædet må gerne være tippet en smule forover, så du får et godt blodomløb i benene
  • Der skal være god plads mellem dine knæ og sædets forkant – huskereglen er her, at der skal være en knytnæve imellem, da det sikrer et godt blodomløb til dine ben

Op at stå

Lige meget hvor god en kontorstol er, så løser det desværre ikke alt. Det vigtigste for at undgå for mange smerter i kroppen i løbet af arbejdsdagen er at rejse sig op og få lidt bevægelse i kroppen. I løbet af dagen kan du sagtens varier dine siddemåder og dine siddehøjder, og dette er bestemt også en god start, men der er nu intet der slår det at komme op fra stolen og rigtig få gang i kroppen. Du kan for eksempel vælge at fylde dit krus kun halvt op hver gang, så du skal gå lidt flere gange frem og tilbage for at hente noget nyt at drikke. Det er også altid en god idé at gå en lille runde udenfor for eksempel i din frokostpause. Her får du ikke bare gang i kroppen, men du får også noget frisk luft, hvilket er med til at gøre dig mere frisk og oplagt til at arbejde videre.