Hvilket udstyr bør man have for at få mest muligt ud af sin vin?

Langt de fleste folk i Danmark holder af at nyde et godt glas vin eller en kold øl efter en lang arbejdsdag. Og det er da også til at forstå, når man tænker på arbejdspres og deadlines, børneaflevering og -hentning, indkøb, rengøring og madlavning. Når alt endelig er ordnet om aftenen og børnene lagt i seng, kan man endelig slappe af med sin bedre halvdel, en flaske god rødvin og en spændende serie på Netflix.

Det kan også være, at du skal afholde vin- eller ølsmagning med dine venner i weekenden og har købt mange forskellige flaske af vin til formålet. Uanset hvad så kan du typisk få mere glæde af din vin eller øl, hvis du samtidig køber noget ekstra udstyr udover øloplukkeren eller proptrækkeren.

I denne artikel ser vi på noget af det mest praktiske udstyr og forskellige gadgets, du kan købe, som vil øge din nydelse af din vin eller din øl.

En vinprop kan få din vin til at holde sig frisk længere

Anna-vinprop-gul… med mindre du altså når at drikke den på en aften! En god vinprop kan forsegle din åbne flaske vin igen. Dette kan være en klar fordel, hvis du har åbnet en årgangsvin og ikke har lyst til at drikke den op i et væk. Med denne type vin kan man forlænge glæden ved at nyde den over flere dage. En vinprop reducerer luftskiftet mellem vinen og køleskabet/køkkenet, hvilket mindsker iltningsprocessen af vinen, så den kan holde sig længere.

Hvis du stiller vinen i køleskabet, kan en god vinprop også mindske risikoen for, at lugten fra stærke madvarer i køleskabet som eksempelvis hvidløg eller frikadeller med løg, kan påvirke vinen. Det ville jo være næsten ubærligt, hvis din Chardonnay til flere hundrede kroner flasken lige pludseligt smagte af frikadeller!

Som vinprop kan du bruge flaskens egen korkprop, eller du kan bruge en vinprop, som du har købt. Her kan vi ikke komme uden om at nævne Alessis smukke vinpropper i forskellige friske farver, som kommer med et smuk hoved i forkromet zamak som håndtag og toppynt. Med en vinprop kan man forvente at vinen holder sig frisk et par dage længere

Hvis man ønsker at gå et skridt videre for virkelig at få sin vin til at holde sig frisk i op til 2 uger længere eller mere, bør man overveje at købe sig en vinpumpe. Med en vinpumpe kan man pumpe luften ud fra vinen, hvilket virkelig hæmmer dens iltning. Vinpumper fremstilles af blandt andet Vacu Vin og Zwilling, og en god og flot vinpumpe i forkromet stål kan erhverves for et par hundrede kroner – ideelt som fødselsdagsgave eller til jul!

Hvad findes der af ekstra udstyr til øl?

Når det gælder øl, så er der også mange muligheder for at købe forskelligt udstyr og gadgets, så man kan få mere ud af sin øl. Der findes et utal af bøger på markedet om øl og ølbrygning, hvilket er et must for dedikerede ølentusiaster. Alle folk har en øloplukker eller to i hjemmet, men faktisk findes der et utal af øloplukkere i forskellige designs. En øloplukker som kan sættes fast på væggen eller monteres med sugekop på køleskabet er altid anvendelig. Så ved man altid hvor øloplukkeren er henne!

Det kan også anbefales at man køber et sæt af kølende ølsøm, så man hurtigst muligt kan få sin flaske afkølet. Ølsøm er stænger af rustfrit stål, som indeholder en ufarlig kølevæske. Ølsømmet kommes i fryseren, og når man har brug for at afkøle sin flaske med øl, tager man blot og sætter ølsømmet ned i den åbne flaske. Øllen kan nydes iskold ganske få minutter efter!